23948sdkhjf

Madfællesskab hitter: Alt udsolgt til premiere i aften

Interessen for at deltage i madfællesskaber er stor.
Når der i aften er premiere på "Vores Madfællesskab" i landsbyen Gudumholm, der ligger sydøst for Aalborg, er der totalt udsolgt.

Allerede for en uge siden kunne arrangørerne konstatere, at samtlige billetter til arrangementet var solgt, fortæller Coop i en pressemeddelelse.

"Vores Madfællesskab" er navnet på det nye initiativ, der skal samle indbyggere i byer over hele Danmark over et godt måltid mad.

Det er Dagli'Brugsen og Coop, der står bag, men det er borgerne selv, der driver aktiviteterne.

Madfællesskabet bygger på Coops Madmanifest, som bl.a. handler om at give flere gode madoplevelser og inspirere til at skabe madglæde. Butikken inviterer medlemmer og borgere til at udvikle madfællesskabet sådan, at det forankres lokalt.

- Vi vil gerne bidrage til, at sammenholdet styrkes i de mindre lokalsamfund, hvor vi har vores butikker. Vi tester det en håndfuld steder. Med den store interesse, vi foreløbig har set, tror jeg, at vi om nogle år kan have flere hundrede madfællesskaber som i Gudumholm, siger formatdirektør Jesper K. Andersen, Dagli'Brugsen, der selv skal med til spisningen i Nordjylland i aften.

Det er foreningen Coop, der har betalt for udviklingen af konceptet. Men det er borgerne selv, der skal stå for arrangementerne, hvortil de dog kan købe råvarerne med rabat i deres Dagli' eller LokalBrugs.

Menuen i aften i Gudumholm? Kyllingelår med mos og rodfrugter.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.058